Officielle flagdage.
Offentlige myndigheder har pligt til at flage på disse dage.
Private, virksomheder og organisationer har ikke pligt til at flage på disse dage, men må naturligvis gerne.
NY FLAGLOV PR. 1. JANUAR 2025, brug linket herunder.
(Se evt. flagregler nederst på denne side).
| Dato | Begivenhed | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1. januar | Nytårsdag | |
| 8. januar | HKH Prins Vincents fødselsdag HKH Prinsesse Josephines fødselsdag | Officiel flagning er først gældende fra 2029 |
| 5. februar | HM Dronning Marys fødselsdag | |
| 6. februar | HKH Prinsesse Maries fødselsdag | |
| 10. februar | Afstemningen i Sønderjylland 1920 | Anbefales af Danmarks samfundet |
| 9. april | Danmarks besættelse 1940 | Der flages på halv stang til kl. 12.00, herefter på hel stang. Hvis 9. april falder på Skærtorsdag, Langfredag, Påskedag eller Anden Påskedag, så følges flagningen for disse kirkelige helligdage. Se kirkens flagdage. |
| 16. april | HM Dronning Margrethes fødselsdag | |
| 21. april | HKH Prinsesse Isabellas fødselsdag | |
| 29. april | HKH Prinsesse Benediktes fødselsdag | |
| 5. maj | Danmarks befrielse 1945 | Bornholm og Ertholmene holdes dog besat af Sovjetunionen fra den 9. maj 1945 og indtil 5. april 1946. |
| 26. maj | HM Kong Frederik X’s fødselsdag | |
| 5. juni | Grundlovsdag | |
| 7. juni | HKH Prins Joachims fødselsdag | |
| 15. juni | Valdemarsdag/Genforeningsdag | Dannebrogs fødselsdag. |
| 21. juni | Grønlands nationaldag | Der flages med Erfalasorput. |
| 29. juli | Færøernes nationaldag (Olai dag) | Der flages med Markið. |
| 5. september | Danmarks udsendte i International tjeneste | |
| 15. oktober | HKH Kronprins Christians fødselsdag | |
| 25. december | Juledag |
Flagdage i den danske Folkekirke.
| Dato | Begivenhed | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Dato kan varierer | Skærtorsdag | |
| ditto | Langfredag | Der flages halv stang hele dagen |
| ditto | Påskedag | |
| ditto | Anden Påskedag | |
| ditto | Kristi Himmelfartsdag | |
| ditto | Pinsedag | |
| ditto | Anden Pinsedag | |
| 25. december | Juledag | |
| 26. december | Anden Juledag |
Forsvarets flagdage
| Dato | Begivenhed | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 29. januar | Holmens hæderstegn, Søværnets Ordensdag | |
| 2. februar | Kampen ved Mysunde 1864 | |
| 11. februar | Stormen på København 1659 | |
| 2. april | Slaget på Reden 1801 (Slaget om København) | |
| 18. april | Slaget ved Dybbøl 1864 | |
| 9. maj | Slaget ved Helgoland 1864 | |
| 6. juni | Kampen ved Dybbøl 1848 | |
| 15. juni | Slaget ved Lyndanisse 1219 | Er også officiel flagdag, Valdemarsdag og Genforeningsdag. Dannebrogs “fødselsdag” |
| 1. juli | Slaget i Køge Bugt 1677 | |
| 6. juli | Udfaldet fra Fredericia 1849 | |
| 25. juli | Slaget ved Isted 1850 | |
| 4. oktober | Stormen på Frederiksstad 1850 |
Diverse flagdage
| Dato | Begivenhed | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 29. maj | FN – Fredsbevarende styrkes dag (Peacekeepers Day) | Der kan flages med FN flaget |
| 1. juli | T.R.S. stiftelsesdag | |
| 24. oktober | FN-dag | Der kan flages med FN flaget |
| 21-26. december | Jól (midvinter), lysfest, nu bliver det ikke mørkere. | Der kan flages med Dane Broge (Ravnebanneret) |
Bornholmske flagdage
| Dato | Begivenhed | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 7. og 8. maj | Sovjetunionen bomber Rønne og Nexø 1945. 10 bornholmere mister livet og 23 bliver sårede. | Der kan flages på halv stang hele dagen med Bornholmerflaget på Bornholm, det øvrige Danmark med Dannebrog. En unødvendig handling, da Tyskland allerede havde overgivet sig den 5. maj 1945 kl. 08.00. |
| 9. maj | Sovjetunionen besætter Bornholm og Ertholmene 1945 | Ditto. |
| 5. april | Bornholms og Ertholmenes befrielse 1946 | Der kan flages med Bornholmerflaget på Bornholm, det øvrige Danmark med Dannebrog. |
Lovregler for brug af flag i Danmark.
| Folketinget har vedtaget en ny flaglov som træder i kraft 1. januar 2025. (Loven gælder ikke i Grønland og på Færøerne). |
| Loven omfatter kun flagning på flagstænger over 4 meters længde. Her må som udgangspunkt kun benyttes det danske nationalflag, Dannebrog. |
| Undtagelser: Der må flages med Grønlands, Færøernes, Islands, Norges, Sveriges, Finlands og Tysklands nationalflag uden tilladelse. Ikke anerkendte danske regionale flag, flag fra organisationer, virksomheder (logo-flag), reklameflag, Dannebrog på bordstandere, flagguirlander til juletræ, flag mindre end 30 x 50 cm eller flag på flagstænger mindre end 4 meters længde er ikke omfattet af loven og må benyttes som man vil, dog må de ikke overskygge flagning med Dannebrog. Flag der hænges ud af vinduer f. eks. i forbindelse med sportsbegivenheder, flag i optog o. lign. er ikke omfattet af loven. Herudover må der flages med anerkendte Internationale sammenslutningers flag som NATO, FN, Nordisk Råd og EU. |
| Øvrige udenlandske nationalflag, regionsflag eller delstatsflag må ikke benyttes i flagstænger over 4 meters længde, medmindre man har indhentet tilladelse fra den lokale politimester. Justitsministeriet kan give en generel tilladelse til flagning med udenlandske flag i en begrænset periode. For tiden er det gældende for det ukrainske flag. For diplomatiske repræsentationer (ambassader, konsulater etc.) gælder særlige regler. I følge Internationale regler må de flage med deres respektive landes eget flag på repræsentationens ejendomsområde efter de flagregler der er gældende i de respektive lande. Skibe må føre flaget fra det land (flagstaten) hvor de er indregistreret iflg. Internationale regler. Flagning med udenlandske flag (undt. skibe, ambassader, konsulater etc.) må ikke finde sted på danske kirkelige og officielle flagdage. En mere udførlig, men nu gammel vejledning kan hentes her (klik). |
| Nationalflaget i Danmark er Dannebrog og er det eneste anerkendte danske flag. Øvrige danske flag og regionale flag som Ravnebanneret, Ærø flaget, De jyders flag, Vendelbrog og Bornholmerflaget er ikke anerkendte flag og må benyttes som man vil, dog bør der udvises samme respekt overfor disse flag som man har for Dannebrog. |
| Flagning med Dannebrog må kun foretages mellem solopgang (dog tidligst kl. 08.00) og solnedgang, medmindre der arrangeres en belysning af flaget. Denne belysning etableres kun til det ene formål at belyse flaget. Lommelygter, gadebelysning o. lign. er ikke tilstrækkelig belysning. Flagning uden belysning efter solnedgang og før solopgang er at flage for Fanden. |
| Vimpler og standere betragtes ikke som flag og må være hejst hele døgnet på lodrette flagstænger. Man hejser ikke vimpler eller standere på vandrette eller skrå flagstænger og man flager ikke på halv stang med vimpler og standere. |
| Kirkelige flagdage går forud for alle andre flagdage. |
| Der må kun hejses ET flag pr. flagstang. Vimpler eller standere må ikke samtidig være hejst på samme flagstang. Der er en enkelt “undtagelse”: Ved dødsfald, begravelser o. lign. sænker man flaget til halv stang for at gøre plads til “Dødens usynlige flag” i toppen af flagstangen. Sørgeflor eller -bånd på flaget benyttes ikke i Danmark, da Dannebrog ikke kan sørge. |
| Har man flere flagstænger gælder følgende: Dannebrog har altid forrang over for alle andre flag og skal placeres på den fornemste og/eller højeste flagstang. 2 lige høje flagstænger: Dannebrog hejses på den venstre flagstang (set fra beskuerens side), det andet flag på den højre stang. 2 ulige høje flagstænger: Dannebrog hejses på den højeste flagstang. Det andet flag på den laveste flagstang. 3 eller ulige antal flagstænger derover: Dannebrog hejses på den midterste flagstang. 4 eller lige antal flagstænger derover: Dannebrog hejses på den venstre (set fra beskuerens side) af de 2 midterste flagstænger. Ved 3 eller flere flagstænger hejses øvrige landes flag i rangorden efter landenes franske navne. Er der kun de nordiske flag hejst har de en særlig rangorden (se vejledningen i linket her). |
| Dannebrog hejses FØR andre flag og nedhales som det SIDSTE flag. |
| Dannebrog må ikke på noget tidspunkt røre jorden og skal i øvrig behandles med respekt og må ikke vanæres, dette gælder også udenlandske nationalflag. |
| Alle flag skal fremtræde hele, rene og uden defekter. Bortskaffelse af ødelagde nationale flag skal ske på en agtværdig måde, de skal brændes og afbrændingen må ikke foregå i offentlighed. Ødelagde nationale flag må under ingen omstændigheder benyttes som f. eks. pudseklude eller begraves. ADVARSEL: Alle typer af ødelagde flag fremstillet af kunststof (f. eks. polyester) må ikke brændes i brændeovn eller på et bål, da det udvikler giftig røg ved de “lave” temperaturer disse kan frembringer. Ødelagde flag af kunststof afleveres til det kommunale forbrændingsanlæg, som har højere forbrændingstemperatur og som har sikkerheden i orden. Det ødelagte nationale flag foldes pænt sammen og lægges i en affaldspose. Der må ikke være andet affald i posen. Posen kan lægges i affaldsbeholder til forbrænding, normalt kaldet “Restaffald”. |
| Tegning og animation af flag: Copyright © 2024: Verner Qvotrup |