Digitalt Telegrafkureren

Foreningens digitale medlemsblad

Foreningens forretningsudvalg (FU) og hovedbestyrelse (HB) har besluttet, at foreningens medlemsblad, Telegrafkureren, fremover kun tilbydes til nye og genindmeldte medlemmer som digitalt blad (i PDF-format), sendt til medlemmernes e-mailadresser.

Årsagen er først og fremmest de voldsomme prisstigninger på porto, senest har DAO fratages os rabatten på omdeling af bladet, men også udgifter til papir, toner og hæfteklammer, samt vedligehold og udskiftninger af printer, false- og hæftemaskiner vejer tungt. Som alt andet elektronik/mekanik holder det ikke evigt, men skal fornyes eller repareres med jævne mellemrum.
Vi kan også forvente ordinære portoforhøjelser i 2026 eller 2027.

Omkostningerne til det trykte blad (2025) var lige i underkanten af 20000 kroner pr. år, mens omkostningerne til det digitale blad stort set er 0 (nul) kroner.

På indmeldelsesformularen her på hjemmesiden er muligheden for at vælge mellem papir og digitalt blad blevet fjernet.

Overgår vi til digitalt blad vil Telegraf-Regimenternes Soldaterforening så også bidrage med mindre CO2 udledning, da vi ikke længere skal fælde “svenske skove” unødigt (ingen papirforbrug), samt ingen forbrug af toner og hæfteklammer og ingen udgifter til reparationer, udskiftning og drift af grej til fremstillingen af bladet.
Vores bidrag til den grønne omstilling.

Med overgangen til digitalt blad er der mange fordele, bl.a.:

  • Omgående levering til medlemmerne, typisk inden for 1 minut efter at bladet er afsendt fra redaktionen.
  • Vi er ikke afhængig af, at bladet skal have et lige antal sider som er deleligt med 4.
  • Kulør på tilværelsen: Fotografier og tegninger i farver, moderne design med mange muligheder i farver.
  • Nyhedsbreve, som kan sendes til alle medlemmer eller til medlemmerne i udvalgt(e) afdeling(er).
  • Omkostningsfrit, da vi ikke længere skal bruge papir, toner og hæfteklammer, og udgifter til porto og vedligehold/fornyelser af printer, false- og hæftemaskiner.
  • Mindre udgifter til porto = flere penge til andre aktiviteter og bevarelse af foreningen.
  • Rettelser i indlæg helt op til dagen før udgivelsen, men først når det digitale blad er fuld implementeret.
  • Vi undgår det kaos som p.t. er hos DAO, som ikke magter at omdele breve og andet post til tiden, hvis overhovedet.

Tilmelding.

Det digitale medlemsblad kræver naturligvis at redaktionen har e-mailadresser på de medlemmer der ønsker medlemsbladet digitalt.

Bemærk:
Vi skal have tilmeldingen på skrift (e-mail eller formularen nederst på denne side), så vi overholder lovgivningen om uønsket e-post, også kaldet SPAM.
De indsamlede e-mailadresser benyttes kun det det ene formål og vil kun være medlemskartotekførerne og redaktøren bekendt.
E-mailadresserne vil under ingen omstændigheder blive videregivet til 3. mand eller gengivet i bladet eller på hjemmesiden.
Bladet og/eller nyhedsbrevet vil blive sendt til redaktøren selv med alle medlemmerne som Bcc (skjult modtager), således at man ikke kan se hinandens e-mailadresser.

For at vi kan udføre en sikker levering af det digitale blad, er det meget vigtigt, at meddele redaktøren om ændringer i din e-mailadresse hurtigst muligt.

Det er også vigtigt, at medlemmerne godkender redaktørens e-mailadresse i jeres mailsystem hvis e-mailen havner i SPAM-mappen. Ved godkendelsen vil e-mailen fremover ikke havner i SPAM-mappen.


Med indførslen af det digitale blad har vi også mulighed for at sende digitale nyhedsbreve til medlemmerne.

Nyhedsbrevene vil ikke udkomme på faste datoer, men sendes kun ved behov, f. eks. hvis der er rettelser til et tidligere udsendt Telegrafkureren, indkaldelse til ekstraordinær sendemandsmøde eller generalforsamling eller andre meddelelser som ikke kan vente til næste bladudgivelse.

Nyhedsbrevene kan sendes til alle medlemmer, hvis meddelelsen er af general karakter og som vedrører alle medlemmer i foreningen ELLER hvis meddelelsen kun vedrører medlemmerne i nogle afdelinger, så kun til disse.

Nyhedsbrevene bliver, ligesom Telegrafkureren, sendt til medlemmernes e-mailadresser som vedhæftet PDF-dokument på samme måde som Telegrafkureren.

Nyhedsbrevet kan som Telegrafkureren udskrives på printer. Formatet er p.t. alm. A5 papir. (kan dog udskrives på A4 papir, liggende eller stående).


Du kan benytte nedenstående formular for at indsende din e-mailadresse og andre informationer til modtagelse af det digitale Telegrafkureren og/eller nyhedsbrev som vedhæftet PDF dokument til din e-mailadresse.

Indtast dit navn
Indtast din adresse / vejnavn, nummer og evt. stedbetegnelse
Indtast dit postnummer og by, hvis fra udlandet plus landekode og land
Lokal afdeling
Hvilken lokal afdeling er du medlem af
Indtast din e-mailadresse, tjek den inden indsend.